Lektørudtalelse
Kort om bogen
Skelettet i skolens biologilokale er forsvundet! Oscar, Linnea og deres ven Blomsten sætter sig for at finde ud af, hvem den uhyggelige skelettyv mon kan være. Spændende krimi for 9-12-årige
Beskrivelse
Oscar, Linnea og Blomsten, Enköpings tre bedste detektiver fra Kisten på loftet, er tilbage. Skelettet fra skolens biologilokale er blevet stjålet. Skelettet er vidst nok et rigtigt skelet fra et menneske, og nu sætter de tre detektiver jagten ind for at finde en tyv, der havde mulighed for at stjæle et skelet på en ellers ganske almindelig fredag. Efterforskningen tager de tre detektiver vidt omkring, fx forbi skolebiblioteket, hvor skolebibliotekaren Lena opfører sig mærkeligt. Blomsten tager ud til den lokale kirkegård en sen nattetime og bliver forvekslet med et vildsvin, og børnene ser en ung mand på en motorcykel med et skelet bag på nede ved havnen
Vurdering
En letlæst og underholdende krimihistorie for børn. Historien er et klassisk mysterium, og børnene og Blomsten er nogle snedige og kloge detektiver. Historien er illustreret med sjove sort/hvide illustrationer
Andre bøger om samme emne
Læsere af denne bog vil sikkert kunne lide serierne om "Hotelmysterierne", fx Hotelmysterierne - den forsvundne brudgom, og "Mysterieklubben", fx Mysterieklubben og det hemmelige rum