Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Mellerup Andersen

Kort om bogen

Freds storebror Bastian er ikke som andre storebrødre. Bastian er narkoman, har store problemer og skylder mange penge væk til kriminelle bagmænd. Fred og hans bedste ven Niko beslutter sig for at hjælpe Bastian ud af problemerne - koste hvad det vil. Spændingsroman for 12-14-årige

Beskrivelse

Fred holder meget af sin storebror Bastian. Også selvom Bastian lyver, stjæler fra hjemmet og danser rundt og ter sig tosset. Fred lyver ofte for deres mor for at hjælpe Bastian. Da Fred finder ud af, at Bastian skylder mange penge væk til farlige typer, tager han og vennen Niko væk fra byen sammen med Bastian. De farer vild og ender ved et hus langt ude i skoven

Vurdering

Spændende og rørende fortælling om et stærkt bånd mellem to brødre. Freds mange følelser og bekymringer er fint beskrevet. Historien er dog ikke særlig realistisk. Fx er Fred og Niko omkring 12 år gamle, men forsvinder i flere dage uden nogle myndigheder bliver kontaktet. Afslutningen på bogen og løsningen på Bastians problemer er også lidt for god til at være sand. Historien er dog på trods af alt dette, god og spændende uden at være særlig actionfyldt

Andre bøger om samme emne

Forfatteren, Arne Svingen, har udgivet flere andre bøger om belastede familieforhold fx En sang om en brækket næse og Med benene på nakkenEr man til krimi kunne serien "Hævnens labyrint" af Jørn Jensen være noget