Lektørudtalelse
Kort om bogen
Louise og Max er på flugt. I Sverige er Louise anklaget for mordet på konen til lederen af politiet i Göteborg. Parret er internationalt eftersøgt - både af politi og folk i den kriminelle underverden. For læsere af nordiske spændingsromaner
Beskrivelse
Louise og Max Olsen befinder sig i Berlin. De er på flugt og gemmer sig pt. i den tyske hovedstad i en nedslidt lejlighed. De mangler desperat penge og har ingen muligheder for at komme i kontakt med deres familie. I Sverige er lederen af politiet i Göteborg, Cato Wilhelmsson, ved at gå ud af sit gode skind af raseri og frustration over det forsvundne par. Hans kone er blevet myrdet, og Louise er anklaget for mordet - men Cato har ikke rent mel i posen og er dybt involveret i forretninger med den kriminelle underverden. Hans mission er at få Louise uskadeliggjort, koste hvad det vil, og Louise og Max er presset til det yderste for at forsøge at bevise deres uskyld, inden det er for sent
Vurdering
En medrivende spændingsroman, hvor tempoet er højt. Louise og Max bliver udsat for den ene prøvelse efter den anden, Cato Wilhelmsson er dybt usympatisk, og den åbne slutning er frydefuld og enormt irriterende på samme tid. Bogen kan godt stå alene, men man får mere kontekst, hvis man læser bind et i serien først
Andre bøger om samme emne
Læs Agenturet - en livsafgørende beslutning før du læser denne. En anden bog, som handler om Sveriges kriminelle underverden er Cash