Lektørudtalelse
Kort om bogen
Journalist Mads Ellesøe falder en morgen i badeværelset og får en meget kraftig hjernerystelse, der ændrer hans og familiens liv radikalt. For voksne læsere, der enten privat eller arbejdsmæssigt ønsker viden om hjernerystelse
Beskrivelse
Personlig bog om livet efter en hjernerystelse. Bogen begynder dagen før det fatale fald, hvor vi som læsere får et indtryk af, hvem forfatteren er: En prisvindende journalist, der lever et liv i overhalingsbanen, lige indtil hjernerystelsen sætter en stopper for det. I ca. to år har forfatteren det så dårligt, at selv små ting må klares af hans kæreste, og det at være sammen med børnene er meget anstrengende. Bogen følger forfatterens indre kampe, kampen med jobcentret og med overhovedet at blive troet på af lægerne. Et ophold hos en læge i USA, der er ekspert i hjernerystelse, bliver vejen ud af helvedet. Bogen reflekterer meget over, hvem forfatteren var som menneske før ulykken, og hvem han er nu, for hans værdier har ændret sig markant. Bogen afslutter med et appendiks over alle de ting, forfatteren gerne ville have vidst, da han fik hjernerystelse
Vurdering
Meget velskrevet bog, der nærmest læser sig selv, da man bliver draget ind i forfatterens beskrivelser. Bogen vil være guld værd for de mange danskere, der lige som Ellesøe ikke får behandling for deres hjernerystelse
Andre bøger om samme emne
Disse bøger omhandler også emnet: Hjernerystelse og Kort & godt om hjernerystelse