Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Rasmus Højlund er en af Danmarks største fodboldstjerner og den dyreste danske spiller nogensinde. Læs om hans drømme og karriere i denne bog. For 8-10-årige

Beskrivelse

I serien "Fakta. Maxi" kommer her tre sportsudgivelser om henholdsvis fodboldklubben Real Madrid, fodboldspilleren Rasmus Højlund og håndboldspilleren Mathias Gidsel. Bøgerne har lix på cirka 20 og teksten er sat i korte afsnit suppleret med forskellige faktabokse og store fotografier. Til bøgerne kan der frit hentes elevopgaver til faglige læsekurser

Vurdering

Alle tre bøger er sikre hits blandt sportsglade børn. Bøgerne giver gode læseoplevelser. De har alle meget fakta, som aldersgruppen ved i forvejen, men også lidt forskellige detaljer, som de ikke kender, men gerne vil vide

Andre bøger om samme emne

Der findes virkelig mange bøger om Real Madrid og også nogle om Mathias Gidsel og Rasmus Højlund. Men ikke nogen, der er helt nye. Vil du læse mere, kan du vælge titler som fx Jude Bellingham om Real's nye store stjerne eller Rasmus Højlund, som dog er fra før hans skifte til Manchester United, og Mathias Gidsel