Lektørudtalelse
Kort om bogen
Hvor i fødekæden hører en tukan og en kapivar mon til? Lær om, hvordan dyre- og plantelivet hænger sammen i den sydamerikanske regnskov Amazonas. For oplæsning fra ca. 5 år og selvlæsning ca. 9-10 år
Beskrivelse
Tre bøger om fødekæder i specifikke biotoper. Bøgerne starter med at beskrive biotoperne, fx at der er varmt, fugtigt og tæt beplantet i regnskoven. Derefter beskrives en række dyr - hvad de lever af, og hvordan de selv bidrager til kredsløbet. I slutningen af hver bog er et opslag med en oversigt over alle de dyr, man har set igennem bogen, og deres plads i fødenettet. Til sidst en ordliste, som er ens i alle bøgerne. Der findes udover disse tre også bøger om ferskvandsbiotopen, arktis og havet. Dette er forfatternes første bøger på dansk
Vurdering
Udmærkede bøger med gode beskrivelser af den større sammenhæng i forskellige økosystemer. Der er helsides illustrationer hele vejen igennem i ret realistisk stil. Bøgerne vil kunne bruges til oplæsning fra ca. 5 år og selvlæsning omkring 9-10 år. De indeholder nogle svære ord, som i begge tilfælde nok vil kræve noget forklaring
Andre bøger om samme emne
Man kan også læse Værsgo, Engang i urskoven og Hvor blev musen af?, som også handler om fødekæder