Lektørudtalelse
Kort om bogen
Idas forfremmelse gik til hendes selvglade eksmand. Vredt siger hun op på dagbladet og rejser på egoistferie i Spanien. Her forelsker hun sig i den lækre Máximo, men han er både 15 år yngre end hende og bor alt for langt væk. For alle romance-fans
Beskrivelse
46-årige Ida er både journalist og brevkasseredaktør, men da en længe ventet forfremmelse går til hendes selvglade eksmand i stedet, har hun fået nok. Hun siger op uden at have en konkret plan, men rejser ned til sin venindes families ferielejlighed i Spanien. Her møder hun 31-årige Máximo, som holder en pause fra sin lovende skuespillerkarriere for at komme sig efter en slem hjernerystelse. Tiltrækningen er stærk, men især Ida har det svært med aldersforskellen. Da Máximo derudover også bliver indkaldt til en international casting på en kommende blockbuster, er forholdet vel dødsdømt fra starten? Men forelskelse og hed fysisk tiltrækning kan overkomme de vildeste forhindringer
Vurdering
Romantik og tiltrækning på tværs af både landegrænser og aldersforskel. Danske L. Sherman får virkelig hovedpersonerne skrevet virkelighedsnært frem, og det er både underholdende og skønt at følge hver deres kampe for både hver deres respektive karrierer og for kærligheden. Heldigvis kan intet stoppe Máximo og Ida
Andre bøger om samme emne
Du vil også elske dynamikken i Sara Ejersbos På lånt tid, hvor fokus også er på aldersforskellen. Nyd også Anna Larssons romantiske Mens verden ser på