Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om bogen

Et bestialsk dobbeltmord og et forsvundet barn sætter FBI på en svær opgave. De får hjælp af kriminalreporteren Ray Wyatt. Er morderen den seriemorder, der opererede for år tilbage? Til læsere, der nyder en god spændingsbog, hvor der både er seriemordere, fokus på opklaringsarbejdet og et fint journalistisk lag

Beskrivelse

I en afsidesliggende hytte, i Adirondack-bjergene i delstaten New York, gør et par vandrere en grusom opdagelse. De finder ligene af et ægtepar, der er blevet halshugget. Lidt væk fra hytten finder de ægteparrets lille dreng, som er i chok, mens datteren er væk! FBI-agenten Jill McDade kommer på sagen, og det viser sig at den muligvis har tilknytning til en gammel sag om en seriemorder. Kriminalreporteren Ray Wyatt dækker sagen, og han kommer ret hurtigt til at hjælpe med efterforskningen, for der brug for alle, hvis moderen skal findes og den lille pige reddes. Første bind i serien om Ray Wyatt

Vurdering

Elementært spændende og stramt fortalt spændingsroman, hvor der behændigt klippes mellem de forskellige handlingstråde. Derudover er Ray Wyatt, der er journalist af den gamle skole, en rigtig fin hovedperson og laget med Rays søn, der forsvandt for flere år siden, giver tilpas meget psykologisk dybde i den ellers hæsblæsende "på kanten af sædet"-fortælling

Andre bøger om samme emne

Bogens forfatter Rick Mofina har blandt andet tidligere skrevet spændingsromanen Mareridt, hvor der også er en pige der forsvinder