Lektørudtalelse

Forfatter: Katrine Skovgaard Rasmussen

Kort om bogen

En anderledes rejseguide om Island, der også omfatter de to forfatteres personlige erfaringer og historier. For interesserede i Island eller eksperimenterende rejselitteratur

Beskrivelse

Hanne Højgaard Viemose og Annette Lassen har skrevet en beretning om deres fælles oplevelser i Island. I begyndelsen af bogen kender de to kvinder ikke hinanden, men er tiltrukket af Islands natur og urkraft. De drager sammen ud i Islands natur og kultur og beretter om alt fra vulkanudbrud og det efterfølgende sightseeing-kaos til det berømte får Surtla, hvis hoved de tager hen og ser. De to forfattere giver sig selv dæknavnene Saga og Magma. Hvert kapitel har desuden faktabokse som fx "sprogkøkken", som er længere tekster om det islandske sprog, og "quiz", som er humor-bårne små spørgsmål om, hvad islandske ord betyder

Vurdering

Det kan være svært at gennemskue hvad den her bog helt præcist vil. Vi får fine øjenvidneberetninger fra de to danske kvinder, der oplever den vilde og smukke islandske natur, men vi får også et glimt af forfatterne som privatpersoner - uden aldrig at komme helt ind under huden på dem. Det er en interessant og anderledes rejse-guide, men den vil nok ikke kunne stå alene, som rejselitteratur til en Islands-tur. Sproget er vævende og drømmende og skaber en fornemmelse af, at man er med på deres personlige rejse

Andre bøger om samme emne

Andre personlige rejsefortælling fra Island er Det ordner sig og Rævesletten og andre islandske omveje