Lektørudtalelse
Kort om bogen
Fængslende krimi om Greta Leikler, der arbejder som sikkerhedskonsulent. I forbindelse med en gruopvækkende sag om handel med børn får hun til opgave at finde en person, der kalder sig Illusionisten. Det får ødelæggende konsekvenser, da Illusionisten er fast besluttet på at slette alle spor. For læsere af nordiske krimier
Beskrivelse
I forbindelse med en bilulykke, hvor en teenagepige og hendes forældre omkommer, afsløres en mørk hemmelighed om børnehandel. En person, der kalder sig Illusionisten, er af særlig interesse for sagen. Greta Leikler, der fortsat er i Junkerts Cirkus og tillige ansat i sikkerhedsfirmaet VASA, får til opgave at finde Illusionisten. Da en person med forbindelse til børnehandel findes myrdet, indser Greta, at Illusionisten hele tiden har været et skridt foran. Bogen er 2. del i serien om Greta Leikler skrevet af svenske Kamilla Oresvärd. 1.del er Cirkusprinsessen. Forfatteren har udgivet flere kriminalromaner, fx Brudesløret
Vurdering
Spændende og uhyggelig kriminalroman med en hæsblæsende gang katten-efter-musen, der holder læseren fanget. Fortællingen er letlæst, men velskrevet. Hovedpersonens personlige historie giver en god nerve til fortællingen. En underholdende læseoplevelse
Andre bøger om samme emne
Lignende god krimi er fx Lysningen om journalisten Vera Bergström, der som Greta er lidt en outsider og handlekraftig og intelligent