Lektørudtalelse
Kort om bogen
Luna har mistet sin far og har svært ved at give slip på ham. Hun går rundt med asken fra hans urne i sin taske. For læsere fra 14 år
Beskrivelse
Marie Duedahl har skrevet serien "Alle har en hemmelighed", som er letlæste bøger til unge om unges problemer i overgangen fra folkeskolen til det virkelige liv. Fortællingen kædes sammen af den samme begivenhed: De låses alle inde i det lokale shoppingcenter nytårsaften, og deres fortællinger flettes sammen på kryds og tværs. 15 forskellige unges skæbner vikles ind i hinanden. De har alle en fælles historie i den samme klasse i folkeskolen, men hver især har de deres egne problemer at slås med. Lixtallet er mellem 6 og 7. Der findes elevaktiviteter til bøgerne på forlagets hjemmeside
Vurdering
Problemer er der nok af, og de unge hovedpersoner har gode evner til at løse dem. De samme begivenheder opleves fra forskellige synsvinkler. Bøgerne vil tiltale unge læsere med læsevanskeligheder, da temaerne er aktuelle og genkendelige for aldersgruppen. Teksten er opsat i korte afsnit, så den støtter læsningen grafisk. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden
Andre bøger om samme emne
Serien minder tematisk om serien "Læselyn", der også henvender sig til læsesvage. Se fx titlen Frit fald der også handler om venskaber og de problemer man møder, når man er ung