Lektørudtalelse

Forfatter: Pernille Rubin

Kort om bogen

Freja har altid været bedste ven med Carla, men Carla vil gerne bestemme. Freja må forsøge at gøre op med den dominerende veninde og sige fra. For læsere fra 14 år

Beskrivelse

Marie Duedahl har skrevet serien "Alle har en hemmelighed", som er letlæste bøger til unge om unges problemer i overgangen fra folkeskolen til det virkelige liv. Fortællingen kædes sammen af den samme begivenhed: De låses alle inde i det lokale shoppingcenter nytårsaften, og deres fortællinger flettes sammen på kryds og tværs. 15 forskellige unges skæbner vikles ind i hinanden. De har alle en fælles historie i den samme klasse i folkeskolen, men hver især har de deres egne problemer at slås med. Lixtallet er mellem 6 og 7. Der findes elevaktiviteter til bøgerne på forlagets hjemmeside

Vurdering

Problemer er der nok af, og de unge hovedpersoner har gode evner til at løse dem. De samme begivenheder opleves fra forskellige synsvinkler. Bøgerne vil tiltale unge læsere med læsevanskeligheder, da temaerne er aktuelle og genkendelige for aldersgruppen. Teksten er opsat i korte afsnit, så den støtter læsningen grafisk. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden

Andre bøger om samme emne

Serien minder tematisk om serien "Læselyn", der også henvender sig til læsesvage. Se fx titlen Frit fald der også handler om venskaber og de problemer man møder, når man er ung