På onsdag d. 10/09 2025 kan der om formiddagen være nedetid på eReolen.dk, da eReolen.dk lukker og eReolens funktionalitet vil fremover kunne findes på bibliotekernes hjemmesider. Læs mere her: https://ereolen.dk/tema/ereolens-hjemmeside-lukker-fra-paa-onsdag

Lektørudtalelse

Forfatter: Anya Voel

Kort om bogen

Hvordan hjælper jeg mit barn ud af mistrivsel? I denne bog guider familieterapeut Ditte Young dig til at se ind bagved barnets adfærd og giver en række konkrete værktøjer til en hverdag i bedre trivsel. For forældre og pårørende

Beskrivelse

Bogen omhandler børn og unge, både med og uden psykiske diagnoser, i forskellige former for mistrivsel. Bogen går fx tæt på nervesystemet og hjernens udvikling hos børn, tilknytningsmønstre, opbygning af sunde relationer samt typiske tegn på mistrivsel. Endvidere undersøges børns forskellige reaktionsmønstre og hvordan forældre kan arbejde med deres egen rolle i relationen til barnet. Ditte Young er uddannet psykoterapeut og arbejder til daglig fx med familieterapi

Vurdering

Bogen er en håndsrækning til forældre, der oplever børn i mistrivsel. Den kommer godt i dybden og det fungerer især godt, at forfatteren både bringer sin terapeutiske baggrund og sin personlige rolle som forælder til et barn i mistrivsel i spil. Dette dobbeltblik giver bogen en helt særlig nerve og nærvær i budskabet om vigtigheden af forældrerollen. Samlet set er bogen en både stærk og inspirerende læseoplevelse, med potentiale til at gøre en reel forskel for mange familier

Andre bøger om samme emne

Andre gode og relevante titler er fx Helt almindelig fucked up, Hvordan styrker vi børn og unges mentale sundhed? og "I bedste mening", der udkommer senere i 2024