Lektørudtalelse
Kort om bogen
En praktisk guide til at skabe trivsel og øget selvværd for børn i indskolingen via dramalege. For indskolingens lærere og pædagoger, samt pædagogisk studerende
Beskrivelse
Denne bog præsenterer en række aktiviteter for børn i indskolingen til at skabe fællesskab, forståelse for hinanden og trivsel i klassen. Indledningsvis præsenteres drama som pædagogisk metode samt praktiske overvejelser underviserne skal gøre sig, før de giver sig i kast med aktiviteterne. Dernæst er der fem kapitler med aktiviteter, som følger årets gang, udvikler sig og bygger videre på hinanden. Aktiviteterne præsenteres kort med fokus på bl.a. lærerens forberedelse, samt nødvendige materialer
Vurdering
Bogen er et godt pædagogisk værktøj til arbejdet med klassefællesskabet og elevernes trivsel i indskolingen. Øvelserne er sjove, de indeholder leg og brug af fantasi, samt skaber rum, hvor eleverne er sammen i et stort fællesskab. Set med lærerøjne er aktiviteterne nemme at give sig i kast med, kræver minimal forberedelse og meget få materialer, hvilket altid er positivt
Andre bøger om samme emne
Bogen vil fungere godt i samspil med titlen Yoga og trivsel i indskolingen. Det vil desuden også være oplagt at læse bøgerne Se eleven indefra og Vensomhed