Lektørudtalelse

Forfatter: Janne Voss Frederiksen

Kort om bogen

Ella er inviteret til fødselsdag hos sin gamle veninde, Rosa. Ella er lidt nervøs, for hun kender ikke rigtig de andre piger, og hun kan heller ikke lide den samme musik som dem. For 7-10-årige

Beskrivelse

Ella er bedste veninder med Saga og Lærke, men efter fødselsdagen hos Rosa tror Ella, at hun skal være en anden for at være god nok. Hun forsøger at danse i en gruppe, men hun opdager, at det slet ikke er noget for hende. Bogen er en del af serien "Læs løs 5" og tredje del af serien "Kram og kakao". De andre bøger i serien er Kram og kakao - tre er en for meget og Kram og kakao - Sagas hemmelighedBogen har lix 9, og der findes opgaver på forlagets side

Vurdering

Letlæst bog om veninder og om at passe ind eller føle sig forkert, når man ikke passer ind. Teksten er sat med stor skrift, og sætningerne er korte. Der er illustrationer, der understøtter teksten. Historien er sød og indeholder flere temaer, som børn kan genkende eller selv har oplevet. Den taler lige ind i hjertet hos pigerne, der elsker at være sammen med deres veninder i indskolingen

Andre bøger om samme emne

Andre letlæste bøger om piger er Det er mig, Rosa!, Sallys nye bluse og Ella på gågaden