Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Pelikanen Papageno har besluttet sig for at leve som menneske og er flyttet til byen. I mødet med mennesket både forundres, fascineres og forarges han. Eftertænksom roman om menneskets natur til unge og voksne fra ca. 14 år

Beskrivelse

I lejligheden øverst oppe i Emils opgang bor pelikanen Papageno, som Emil en sommerdag tilfældigt møder i byen. Papageno har forladt sin familie for at leve som et menneske, og han overtaler Emil til at lære ham at læse og skrive. Papageno er lærenem og nysgerrig, og han kaster sig ud i alle aspekter af livet som menneske. Et liv, der fascinerer Papageno, men som også vækker forargelse og forundring i ham. Den prisbelønnede finske forfatter, Leena Krohn, har en række romaner, noveller og essays bag sig. "Under brostenene er der strandsand" udkom første gang som en børnebog i 1976

Vurdering

Smuk, dybsindig og samfundskritisk roman om menneskets natur, der skildres gennem en pelikans øjne og dets møde med en fremmed verden. Selvom bogen oprindeligt er skrevet i 1970'erne, er den stadig aktuel og giver stof til eftertanke. Den henvender sig dog mere til unge og voksne end børn

Andre bøger om samme emne

Læs også Leena Krohns andre romaner som fx Fortabelsen, der har samme underfundighed og dybde over sig. Der er desuden lidt Jonathan Livingston Havmåge og Den lille prins fornemmelse over bogen