Lektørudtalelse

Forfatter: Tanja Clausen

Kort om bogen

En ny gæst skriver sig ind på Hotel Hanegal. I Torbens hus sker der alt for uhyggelige ting til at han tør bo der! Måske kan de to detektiver Frederik og Frida hjælpe? Spændende detektivhistorie for 9-11-årige

Beskrivelse

Det er Halloween og Frida og Frederik er ved at gøre Hotel Hanegal til det uhyggeligste sted i Skovlunde, da Torben flytter ind på hotellet. Torben har netop købt et hus i udkanten af Skovlunde, et tilsyneladende virkelig hyggelig hus, bare ikke om natten. Om natten er der mystiske lyde, der holder Torben vågen. Frida og Frederik beslutter sig for at overnatte i Torbens hus for at finde ud af, hvad de mærkelige lyde kommer af. Dette er bog nummer fire i serien om de to papsøskende og detektiver, Frida og Frederik. Den først bog i serien hedder Hotelmysterierne - den forsvundne brudgom

Vurdering

En spændende og veloplagt detektivhistorie. Børnene er de kloge, der kan løse mysterier som de voksne må opgive eller slet ikke kan se. Som i enhver anden detektivhistorie går børnene metodisk til værks, og det er løsningen af mysteriet der er det vigtige. Bøgerne er spændende uden at være for uhyggelige, faktisk er de lidt hyggelige

Andre bøger om samme emne

Læsere til denne bog vil sikkert også kunne lide halloweenmysteriet Et mysterie med bid i og serien "Sherlock Holmes", der starter med Sherlock Holmes - et studie i rødt