Lektørudtalelse
Kort om bogen
Vidste du, at rekorden for den længste julesok i verden er 51,35 meter eller at man i Ukraine pynter juletræet med edderkoppespind? Læs bogen og find ud af mere om juletraditioner rundt om i verden. For 9-12-årige
Beskrivelse
To nye letlæste fagbøger i serien "Fakta max". I "24 fakta om jul" er teksten delt op i 24 kapitler med hver sin overskrift. Man kan læse både om historiske juletraditioner i Danmark og i andre lande i verden. Der er fx et kapitel om julekalender, og om mistelten. I "Heste" er teksten delt op i 17 kapitler med hver sin overskrift. Man kan fx læse om den ældste hesterace i verden, og om heste som bruges som trækdyr eller til hestevæddeløb. I begge bøger fylder hvert kapitel et opslag, med tekst på venstre side og foto/illustration i farver på højre side. Der er desuden fakta-bokse og geografiske kort på en del opslag. Forrest i bøgerne er indholdsfortegnelse og bagest stikord, samt ideer til, hvor man kan søge mere viden om emnet. Der er opgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside. Bøgerne er i stort format og har hårdt omslag
Vurdering
To rigtig fine fagbøger om emner, som vil interessere mange børn både i forhold til lystlæsning og opgaveskrivning. Tekst og fakta-bokse er meget overskueligt og ensartet sat op, så det er let at orientere sig på de enkelte opslag
Andre bøger om samme emne
En anden letlæst fagbog om jul kunne være Jul i serien "Faktisk!", og en anden om heste kunne være Heste i serien "Blå fagklub"