Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

Et ungt par på cykelferie overnatter på en bondegård i Nordjylland. Ikke længe efter de er ankommet, dukker et lig op. Og så endnu et. For krimilæsere

Beskrivelse

Anton og Vigdis er cyklet fra Viborg og er nu endt i Hægum i Nordjylland, tæt på hvor gårdejeren Rolf Nordvig, hans husbestyrinde og hendes søn bor. Som flere andre par slår de telt op i nærheden af huset. Om natten vågner Vigdis med madforgiftning og haster mod toilettet på gården. På vej retur til teltet snubler hun over en død person på gårdspladsen og inden længe er parret omdrejningspunkt for en efterforskning, som hurtigt inkluderer endnu et lig. Men var det nu også helt tilfældigt, at Vigdis og Anton endte på lige den gård i Nordjylland? Forfatteren har senest udgivet krimien Ebbe han tjener i kongens gård

Vurdering

Bogen indeholder mange korte sætninger og dialoger som fx "Vågner. Koldt vand dækker mit ansigt. Sprutter, fnyser og hoster. " Det gør det svært at have en flydende læseoplevelse. Krimiplottet er gennemtænkt, om end der bliver brugt nogle lidt letkøbte kneb for at få gåden til at gå op

Andre bøger om samme emne

 Dødens skygge kredser om de samme emner såsom mord, familier og selvtægt