Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om bogen

I en fjern fremtid på en fjern planet bliver minearbejderen OMMAG-2372 pludselig en del af mystisk oprørsgruppe. Men hvad er det oprørsgruppen kæmper mod, og hvem, eller hvad, er Khodoki? Actionmættet science fiction til læsere af dystopier

Beskrivelse

Vi er langt ude i fremtiden. På Jupiter møder vi minearbejderen OMMAG-2372, som arbejder i et dystert samfund, kontrolleret af Magthaverne. Der er faste regler, man skal overholde. En dag kommer OMMAG-2372 til at bryde reglerne og bliver kort efter bortført af oprørsgruppen Nov Den, der vækker OMMAG-2372 fra den dvale, han har været i. Langsomt kommer indsigten. Han mister sin hånd og kaldes snart for Tyr - andre blandt oprørerne har navne som Odin, Ares og Fortuna. Oprørsgruppen holder til på Jorden, hvor de planlægger angreb mod de nederdrægtige Magthavere, som styrer befolkningen på Jupiter med hård hånd. Tyr bliver en vigtig brik i oprøret. Første bind i en planlagt serie

Vurdering

En ganske klassisk fortælling, hvor hovedpersonen opnår en indsigt og bliver en del af et oprør, en "the one"-fortælling om personen, der kan forløse handlingen og måske kan redde menneskeheden. Plottet er effektivt afviklet, og historien er fyldt med fine dystopiske detaljer og science fiction-elementer. Dertil kan man tilsætte velkomponerede actionsekvenser

Andre bøger om samme emne

Bogen minder om dystopien, og overvågningssamfundet fra 1984 (Ved Rasmus Hastrup) tilsat heltens opvågning og oprøret fra filmen The matrix