Lektørudtalelse
Kort om bogen
Den unge James Garrett vågner op efter ni år i koma. Som 11-årig overværede han den brutale henrettelse af sine forældre og blev selv skudt i hovedet. Kriminalkommissær Rebecca Kent får til opgave at opklare den gamle sag. For læsere af mørke krimier
Beskrivelse
Ingen regnede for alvor med, at James Garrett ville komme til sig selv efter at have ligget i koma, men ikke desto mindre er han nu vågen. Han husker ingenting, og alligevel er det som om, han ved ting, han ikke burde have en chance for at vide. Kriminalkommissær Rebecca Kent og hendes pensionerede kollega Theodore Tate går ind i sagen om mordet på James' forældre og mordforsøget på James, men det er ikke det eneste, de får travlt med. En copycat, som kopierer Christchurchs værste seriemorder, er på fri fod, og måske er han ikke den eneste morder derude. "Smerteturisten" er en del af "Christchurch"-serien"
Vurdering
"Smerteturisten" er spændende, men lidt rodet. Der er mange plots at holde styr på, og derudover er der noget med sproget, som ikke fungerer, hvilket giver en ærgerlig læseoplevelse. Et eksempel er denne formulering: "...måske var de to forbundet på en eller anden måde, og i så fald vil det ene måske ske nu, hvor det andet var"
Andre bøger om samme emne
Krucifiks morderen handler bl.a. også om en copycat-morder. Hvis man vil starte forfra i serien om Theodore Tate, skal man begynde med Dybet