Lektørudtalelse
Kort om bogen
Bog om ledelse med en praksisorienteret tilgang til ledelsesgerningen. Med eksempler på god ledelsespraksis og på hvordan man gebærder sig i forskellige strategiske situationer. For nye ledere med brug for en hurtig indføring i basale ledelsesværktøjer
Beskrivelse
Lars de Fries' ærinde er at indføre nye og potentielle ledere i de fundamentale dele af ledelsesgerningen og give læseren indsigt i, hvad god ledelse er, bl.a. baseret på andre lederes erfaringer. Det handler om kendskab til forretningen, synlig ledelse med feedback, at sætte retning, kende sine folk og skabe et godt team, udvikle medarbejderne til det, der kræves for at opnå resultater samt at kende og respektere kultur og fælles værdier. Bogen er todelt: 1. del beskriver de centrale ledelsesdele. 2. del rummer øvelser, der giver konkret indsigt i rollen som leder
Vurdering
LdF's ledelsestilgang er baseret på en teknisk-faglig baggrund og er groet frem som en lyst til at blive en god leder i de virksomheder, han har arbejdet i. Den kortfattede stil og no-nonsense-agtige tilgang rummer gode observationer ift. at fokusere på de væsentligste elementer og redskaber i ledelse som (ny) leder. Det placerer bogen i den "lettere" ende af ledelseslitteraturen og giver en hurtig, men også basal indsigt i, hvad der er vigtigt for den, der har mod på at være leder
Andre bøger om samme emne
En mere teoristærk bog er Strategisk ledelse, som også er udkommet i 2024