Lektørudtalelse

Forfatter: Jakob Poulsen

Kort om bogen

Et hold amerikanske elitesoldater er sendt tilbage i tiden til 1865 i Kina, hvor en blodig borgerkrig raser. Målet er at sikre et gådefuldt relikvieskrin og bringe det tilbage til nutiden. Missionen bliver hurtigt en kamp for bare at overleve, og i nutiden venter en trussel fra fremtiden. For læsere af actionpræget science-fiction med et historisk tvist

Beskrivelse

Skurken Taan har bordet Morris Taubers skib, hvor dennes tidsmaskine er ombord. Taan presser Taubers team af elitesoldater og specialister i tidsrejser til at rejse til Nanking i 1865 for at hente et kostbart skrin. I den periode hærger en borgerkig mellem Kinas kejser og den Himmelske Konges fanatikere. Hele riget er i en blodrus med millioner af ofre. Uden at forgå i det historiske vanvid må teamet opbyde alle deres fysiske og mentale kræfter for nå deres mål og vende tilbage til nutiden, hvor en trussel fra fremtiden venter. Bogen er nr. 5 i serien "Dårlige tider"

Vurdering

Romanen bugner af spænding og action og beskrivelserne af datidens kinesiske samfundsforhold og kultur giver historien pondus. Oversættelsen er god, dog virker gengivelsen af fx amerikansk talesprog til tider lidt forceret, og de amerikanske måleenheder (fod, yard) osv. er ikke omregnet til metriske mål. Bogen kan læses selvstændigt, men der er mange referencer til de forudgående bøger

Andre bøger om samme emne

Andre bøger om tidsrejser er fx Tidsmaskinen og Tidens argonauter og Dark matter