Lektørudtalelse

Forfatter: Aksel Herholdt

Kort om bogen

Når man som Kato er vokset op i en flygtningelejr i Sudan, er der mange nye ting at lære, når man flytter til en lejlighed i Danmark. Letlæsning for 7-8-årige

Beskrivelse

Disse tre titler tilhører Alineas serie "Når alt er nyt" og handler om flygtningebørn, der er kommet til Danmark og skal lære at begå sig her, hvor alt er nyt og anderledes. I bøgerne ser vi, hvordan Alina finder ud af, hvad man skal med et penalhus i skolen. Vi ser, hvordan Kato, der er opvokset i en flygtningelejr i Khartoum, hvor man er vant til at lave mad over bål, pludselig skal lære, hvordan man laver mad i en elektrisk ovn i en lejlighed. Og vi ser, hvordan Malin får en aftale med Lea fra klassen om at sove sammen. Den slags er man ikke vant til i Syrien, hvor hendes familie kommer fra. Der er meget nyt at forholde sig til, når man flytter til et nyt land - og mange muligheder for at lave fejl

Vurdering

En virkelig fin serie med gode og gennemarbejdede letlæsningsbøger, som egner sig til at blive læst af flygtningebørn, der er i gang med at tilegne sig det danske sprog, og af danske børn, som måske går i klasse med en kammerat, som kommer fra et andet land. Her er der både læsetræning og kulturforståelse på dagsordenen

Andre bøger om samme emne

Hvis man vil læse andre bøger med samme tema, kunne man prøve Løb, Amina!