Lektørudtalelse
Kort om bogen
Anekdotisk bog skrevet til Pelle Hvenegaards datter, så hun som voksen kan forstå, hvad hendes far mente om dette og hint, hvad han har gjort og ikke gjort, samt gode råd til livet. For voksne læsere af personlige guidebøger til livet
Beskrivelse
Bog skrevet med direkte tiltale til et du: Ukhona, Hvenegaards otte-årige datter. Bogen er bygget op med en indledning til Ukhona, om hvorfor hendes far har skrevet denne bog. Derefter følger 36 kapitler, der hver er bygget op med først et lille afsnit om emnet og typisk en beskrivelse af en situation, han og Ukhona har haft sammen og derefter følger forfatterens eftertanker. Afslutningsvis kommer afsnittet "livets store spørgsmål", hvor han i punktform stiller spørgsmål til kapitlets emne. Hvenegaard kommer ind på alt fra privatøkonomi, boligmarked, de udstødte, rejser, adoption, besøg hos statsministeren og meget, meget mere
Vurdering
Velskrevet bog med mange vedkommende og samfundskritiske emner. Man skal købe ind på formen, om at han skriver til datteren, Han tiltaler hende fx med "lille skat" i teksten. Hans job, karriere og rejser bliver beskrevet grundigt, og detaljeringsgraden er høj, fx om hvordan forfatteren og hans kone selv bryder køkken ned, og hvordan deres kassekredit har det. Det er stort og småt indimellem hinanden og meget personligt. Hans følgere vil sætte pris på den åbenhed
Andre bøger om samme emne
Denne bog er også skrevet fra forælder til datter: Nu taler jeg
undefinedKære Zoe Ukhona