Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Mellerup Andersen

Kort om bogen

Siri går i 9. klasse. Hun er en stille pige, der tumler med meget og holder sig for sig selv. Med en parfumeprøve på tager hun til drengenes fodboldkamp og tager med dem i skoven bagefter. For unge læsere

Beskrivelse

Siri er en pige fra 9. klasse, men Siri er også en spørgetjeneste på en iPhone. I fortællingen følger vi Siri og fem fodbolddrenge, Victor, Mads, Sofus, Bjartur og Mathias. Siri har det svært hjemme og med sig selv. Hun snupper en duftprøve fra sin mors taske, som hun tager på. Hun føler sig pludselig som en helt anden og tager ned for at se drengene spille fodbold. Efter kampen morer drengene sig i omklædningsrummet, med at spørge iPhone-Siri om forskellige grænseoverskridende ting. Alle drengene lader som om de morer sig, men inde bag facaden har de fem drenge det også svært. Da de ser Siri udenfor omklædningsrummet, beslutter de sig for at tage hende med i skoven for at se, om hun vil finde sig i mere end Siri fra telefonen

Vurdering

Voldsom fortælling om et overgreb på en pige skrevet i et smukt, flydende og poetisk sprog. Man springer mellem tid, sted, virkelighed og fantasi, imens man forsøger at gennemskue, hvad der egentligt er sket med Siri. Der er mange temaer at dykke ned i såsom fx samtykke, grænser og usikkerhed. Fortællingen viser også på fineste vis, at der altid er flere sider af samme sag

Andre bøger om samme emne

 Alt hvad jeg husker af Michala Elk skildrer også om en voldsom hændelse, der opklares gennem fortællingen