Lektørudtalelse

Forfatter: Hamide Kara

Kort om bogen

Danske veteraners erindringer fra Cypern 1964-1992, hvor over 23000 danske soldater og politibetjente deltog i den 28 år lange mission. For læsere af beretninger fra verdens brændpunkter

Beskrivelse

Forfatter Frans Ørsted Andersen skriver, at den danske fredsbevarende indsats på Cypern er den største af sin art og anses som en succes, idet strid og konflikter blev dæmpet til fordel for civilbefolkningen. Bogen indledes med Jens Otto Krags tale, der markerede indledningen på den danske mission i Cypern. Herefter er den i 3 dele: De første ti år med etablering af missionen og overvågning af enklaver, Dancon 1 - 20, Krigen 1974, Dancon 21 og Den todelte ø og overvågningen af våbenstilstandslinjen i UN Buffer Zone, Dancon 22-57. Sidst i bogen findes den cypriotiske ambassadørs tale til de danske veteraner i 2023. Bogen, som oprindeligt er et forskningsprojekt, er blevet til på baggrund af interviews med omkring 100 veteraner. Veteranerne har udover at dele deres personlige oplevelser også bidraget med private billeder, dagbøger, postkort mv

Vurdering

En velskrevet, interessant og sjældent set historie om danske soldaters 30-årige bidrag til fred på Cypern. Bogen er spækket med personlige og detaljerede førstehåndsberetninger fra veteranerne selv

Andre bøger om samme emne

 Ramallah! Ramallah! og Lov at I aldrig glemmer os er også erindringsbøger hvor man kommer tæt på oplevelser med krig og konflikter