Lektørudtalelse

Forfatter: Mette Balle Christensen

Kort om bogen

En dukke bliver til på en dukkemagers bord, mens en ung mand forsøger at finde sin vej i livet. Deres skæbner flettes tilfældigt, men uløseligt sammen på en bænk ved Søerne. For læsere af eksperimenterende litteratur

Beskrivelse

På en dukkemagers værksted samles en dukke, der kan synge og danse. Hun er fuldstændig i dukkemagerens vold og må leve efter hans lune. Det lykkes hende dog at slippe ud i friheden, blot for at konstatere at hun er afhængig af, at nogen griber hende. Dan kæmper med studierne og forsøger for tredje gang at tage sin studentereksamen, men heller ikke denne gang lykkes det. Han drages mod Søerne, hvor han observerer fuglene og drømmer om et arbejde som dyrepasser. Tilfældigt møder han en kvinde, der sidder på en bænk og græder. Han forelsker sig i hende, men hun er ikke helt rask, og hendes mandlige roomie/dansepartner står i vejen for Dans forelskelse

Vurdering

Interessant og anderledes roman om forelskelse og identitet. Fortællingen kræver en læser, der går med på historiens univers, der balancerer mellem genkendelig hverdagsrealisme og metaforisk og symbolsk fiktion

Andre bøger om samme emne

Læsere af kortromaner og litteratur med stream of consciousness kan fx anbefales Til dig, der satte sig hos mig på bænken og gik igen