Lektørudtalelse
Kort om bogen
En god og interessant fagbog til 8-10-årige, der har lært at læse og som interesserer sig for fodbold
Beskrivelse
Morten Hjulmand scorede sit første landsholdsmål i 1-1 kampen mod England i sommeren 2024, og dermed blev han meget kendt. Tre år gammel begyndte Morten at spille fodbold. Han spillede i flere klubber, inden han kom til Lyngby - senere gik turen til Østrig og til den italienske klub Lecce. I sommeren 2023 blev han købt af den portugisiske klub Sporting CP. Morten Hjulmand spiller på midtbanen, hvor han løber mange kilometer i hver kamp - han kæmper hårdt og sparker og tackler hårdt. Kort før EM i sommeren 2024 blev Morten gift med sin kæreste siden gymnasiet. Bogen er gennemillustreret med farvefotos
Vurdering
En læsepædagogisk veltilrettelagt bog, der på bedste vis tager hensyn til læseren. Fx er bogens sætninger helsætninger, ligesom der er et beskedent antal sætninger på hver side. Bogens farvefotos er særdeles fremragende, dynamiske, klare og tydelige
Andre bøger om samme emne
Bogen kan relateres til Læs med landsholdet og Pierre-Emile Højbjerg