Lektørudtalelse
Kort om bogen
Mangfoldighed er en væsentlig del af dagligdagen på alle skoler. Denne bog dykker ned i både udfordringerne og mulighederne, som mangfoldigheden skaber, og guider skolens lærere til at skabe en bedre skolehverdag i en mangfoldig skole. For grundskolens lærere og lærerstuderende
Beskrivelse
Bogen er bygget op i tre dele. Første del har fokus på undervisningen i det mangfoldige klasserum, anden del handler om flersprogethed, og tredje del dykker ned i de kulturelle udfordringer ved skole-hjem-samarbejdet. Bogen kombinerer teoretisk viden med cases fra skolens hverdag
Vurdering
Det er en rigtig god udgivelse, som giver et godt indblik i de udfordringer, som kulturforskelle kan give i skolehverdagen, men samtidig også i de mange muligheder, som mangfoldigheden kan tilføre undervisningen. Bogen klæder både undervisere og lærerstuderende godt på til at kunne lykkes i en mangfoldig skole
Andre bøger om samme emne
Bogen fungerer fint i samspil med titler som Skole-hjem-samarbejde med etniske minoritetsfamilier og Tegn på sprog