Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Mellerup Andersen

Kort om bogen

En gigantisk kæmpe er kravlet ned af bønnestagen. Den modige ridder må ud at finde kæmpen, men det er sværere end som så. Sjov billedbog for 3-6-årige

Beskrivelse

Den modige ridder, som man måske kender fra bogen Dragedalen, står overfor sin største udfordring: Han må finde den gigantiske kæmpe, der er kravlet ned at bønnestagen. Bevæbnet med sin rustning, hest og håndbog går han på jagt efter kæmpen, der ikke lige sådan er til at få øje på. Han beslutter sig for at kravle op i højden for at få bedre udsyn. Hvad ridderen dog ikke opdager er, at det han kravler på faktisk er selve kæmpen. Heldigvis er der en skønjomfru i nærheden

Vurdering

Sjov og finurlig fortælling med flotte og sjove illustrationer. Teksten fungerer således, at den er ridderens opfattelse af fortællingen. Billedsiden fortæller derimod, hvad det er, der i virkeligheden foregår. Der er desværre enkelte slåfejl, men det belaster ikke den samlede vurdering

Andre bøger om samme emne

Læs Dragedalen af samme forfatter, som handler om samme fjollede ridder eller læs Væbner Jørgen og dragen, som er en anden skør ridderfortælling