Lektørudtalelse

Forfatter: Steffen Gordon Nielsen

Kort om bogen

Bliv klogere på Rusland og kom med på en fascinerende rejse gennem landets komplekse og rige historie. Derudover undersøges det, hvordan historiske begivenheder har påvirket det moderne Rusland. For læsere interesserede i Rusland og forholdet til Ukraine

Beskrivelse

Den britiske historiker Orlando Figes har udgivet en række bøger om Rusland - på dansk bl.a. HviskerneNærværende kronologiske gennemgang af Ruslands historie begynder i 862, hvor en rus-stat af væringer blev oprettet, og slutter i 2022 med Ruslands krig mod Ukraine. Forfatteren kommer bl.a. ind på angreb fra mongolerne, krisetider, orientering mod vest, Napoleons skygge, Romanov-dynastiet, og revolutionen. Der går nogle strukturelle linjer igennem gennemgangen - bl.a. "Territorial udvidelse for at sikre grænserne" og "Dyrkelsen af den hellige zar" - begreber som Figes afrunder i sidste kapitel med nogle personlige refleksioner over bl.a. Putins brug af historien og krigen i Ukraine. Med noteapparat

Vurdering

Veloplagt og informativ gennemgang af Ruslands historie. Fungerer glimrende som introduktion til et omfattende emne og til forståelse af det moderne Rusland

Andre bøger om samme emne

Bogen er lidt mere teksttung og med knapt så mange faktabokse og illustrationer end de andre bøger i serien - fx Den korte historie om England. Andre gode bøger om emnet er fx Huset Romanov og Ansigt til ansigt med russerne. I Historien som våben analyseres Putins brug af historien