Lektørudtalelse
Kort om bogen
Med en forestående bandekrig om hashmarkedet på Christiania og en række drab blandt de prostituerede kvinder på Vesterbro har politibetjent Bjørn Agger og Nancy fra Task Force One nok at se til. For krimilæsere
Beskrivelse
Eskalerende voldsepisoder, bombesprængninger og skudepisoder gør livet usikkert på og omkring Christiania, hvor to rivaliserende rockergrupper, kaldet De Nådesløse og Wulff Pack, kæmper om hashmarkedet. Samtidig er en drabsmand løs på Vesterbro, hvor flere prosituerede kvinder de seneste måneder er fundet knivdræbt. Politibetjent Bjørn Agger og Nancy fra nedlægningstruede Task Force One sættes på opgaven, men trods ihærdige forsøg forpurres politiets opklaring igen og igen. Med hjælp fra det svenske politi trækkes spor til et kriminelt netværk i Malmø relateret til serbiske narkoforbrydere. Forfatteren har arbejdet 42 år i politiet, dette er 7. bind i krimiserien med Bjørn Agger
Vurdering
Realistisk krimi om narko, vold og kvindedrab i indre København. Plottet har mange tråde, og der er fokus på forbrydernes motiver og handlinger fremfor politiets opklaring. Personerne skildres med en karaktertegning, der fremstår endimensionel og kønsstereotyp. De mange dialoger er forudsigelige i et friskt og klichéfyldt sprog
Andre bøger om samme emne
For andre danske politikrimier læs fx Desperat eller Endnu levende