Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Anne er en from og gudfrygtig ung kvinde i 1600-tallets Ribe. Hun er gift med skomageren Mårten, men har altid længtes efter den lidenskabelige Henrik. Anne forsøger at undgå naboernes opmærksomhed, for en kvinde kan hurtigt ende på bålet. For læsere af historiske romaner og dem, der interesserer sig for hekseafbrændingerne

Beskrivelse

Annes far har valgt en tilbageholdende og hårdtarbejdende mand, Mårten, til sin eneste datter. Den mere lidenskabelige Henrik var alt for pralende og slyngede om sig med store ord, der ikke altid havde hold i virkeligheden. Mårten og Anne lever et stille og fromt liv med deres lille kattekilling, men Anne kan dog alligevel ikke lade være med at drømme om lidenskab og et liv, hvor hun også blev spurgt til hendes egne ønsker og drømme. Mens hele lokalsamfundet vogter nidkært på hinanden, og frygten for at blive anklaget for at være heks hænger over alle, kan Anne og Henrik alligevel ikke helt holde sig fra hinanden

Vurdering

Stilfærdig og næsten hverdagsagtig beretning om en kvindes liv og muligheder i 1600-tallet. Hovedpersonen gør sig mange tanker om, hvordan mennesker kan agere både dommer og bøddel i samtidens hekseprocesser, men samtidigt er det svært at sætte sig ind i hendes fascination af den pralende Henrik. Uanset giver Helleberg her igen sit dygtige bud på livet i en vigtig historisk periode

Andre bøger om samme emne

Mærk hekseprocesserne endnu mere hjerteskærende i Lysbringersken af Palle Reimann