Lektørudtalelse

Forfatter: Johanne Elvers Madsen

Kort om bogen

Fabulerende, farverig og fantasifuld digtsamling om knogler, spøgelser, et digt der helst ikke vil læses og andre mærkværdige ting. For børn og barnlige sjæle fra ca. 6 år

Beskrivelse

15 illustrerede digte med alskens makabre og lidt mærkelige ting. Der er digte om øjne i ærtebælge, om mareridt og natsommerfugle, spøgelser på plejehjem, om en temmelig uheldig skoleklasse, et bowlingcenter med menneskeknogler som kegler og meget mere. Carsten René Nielsen og Mette Marcussens har tidligere lavet Drømmecykler og fodboldhunde i samme stil

Vurdering

Digtene er vellykkede i en surrealistisk og fabulerende stil, der minder om parrets første digtsamling for børn. Digtene er lettere forskruede, de er lidt uhyggelige og ret sjove med en makaber humor, der appellerer til børns sans for gakket overdrivelse. De collage-lignende illustrationer er farvestrålende og supplerer og udvider digtenes betydning. En bog, hvor både børn og voksne kan digte med

Andre bøger om samme emne

Lige så fantasifulde som Louis Jensens Hundrede firkantede historier. Varulven Viggo er sjove rim, der også handler om spøgelser, og andre uhyggelige ting