Lektørudtalelse
Kort om bogen
Kit og Theo er barndomsvenner, biseksuelle, madelskere, ekskærester og er aldrig kommet sig over deres store kærlighed til hinanden. Efter fire år på hver deres kontinent mødes de uventet på en gourmetrejse gennem Sydeuropa. Det bliver en tur fyldt med både lækker mad, hed sex og nye venskaber. For alle, der nyder mad, erotik på tværs af køn og en medrivende kærlighedshistorie
Beskrivelse
Som barn måtte den følsomme Kit flytte fra Frankrig til USA sammen med sine forældre, og Theo blev hans bedste ven og beskytter. Theos familie består af talentfulde berømtheder, men selv har hun aldrig følt, at hun var god nok eller passede ned i den rigtige kasse. Efter et stormfuldt brud er Kit flyttet tilbage til Frankrig og arbejder som talentfuld konditor, mens Theo knokler for at blive sommelier hjemme i USA. Efter fire år uden kontakt, ender de begge som deltagere på en bustur, der skal fragte en stor gruppe madelskere på rundtur i Sydeuropa. I stedet for at indrømme, at de stadig har følelser for hinanden, indgår de et væddemål om hvem af dem, der kan score flest på rejsen
Vurdering
Vidunderlig kærlighedsroman fyldt med madglæde og erotik af nærmest hedonistiske dimensioner. Her kan alle tanker om fasttømrede kønsstereotyper pakkes langt væk, men alle livsnydere med appetit på både mad og erotik vil elske denne lille perle af en moderne, sexet kærlighedsroman
Andre bøger om samme emne
Laura Kays Vores vilde år er en anden roman med et lesbisk par