Lektørudtalelse
Kort om bogen
Spændende ungdomsbog om ung kærlighed og farerne ved overforbrug af teknologi, men også om at finde sit ståsted i et nutidigt, dansk samfund, når man ikke helt har den samme hudfarve som sine jævnaldrende. For 14-16-årige
Beskrivelse
Det er forfatterens første ungdomsbog, men bogens hovedtema om konsekvenserne ved menneskers overforbrug af teknologi er bestemt noget hun har behandlet før i sit forfatterskab. I bogen følger vi pigen Vera som er glad for at game online, men derudover også har et aktivt socialt liv med sine veninder og potentielle kærester fra gymnasiet hvor hun går. Men en dag rammes verden af en, i begyndelsen, mystisk og uforklarligt række anfald som kun rammer dem, der bruger meget tid foran skærmen, og antallet af anfald stiger hver dag. Snart er en anderledes og mere utryg hverdag på vej
Vurdering
Det er en på rigtigt mange måder vedkommende og aktuel ungdomsbog, som både formår at fortælle den gode historie om ung kærlighed og åbne læserens øjne for de risici, der er forbundet med samfundets nuværende overforbrug af teknologiske løsninger på alt. Den er velfortalt og meget aktuel læsning
Andre bøger om samme emne
For dem, der kan lide spændende nær-fremtidsfortællinger om teknologi og vores forhold til den som i Jeg er - Henry og Dateable