Lektørudtalelse
Kort om bogen
Denne bog tager dig med tilbage i tiden til 1. verdenskrig og fortæller om baggrundene for krigen, selve krigen, de politiske magtkampe og efterspillet efter krigens afslutning. Fra 10 år
Beskrivelse
Disse to nye udgivelser i Straarup & Co's fagbogsserie "Mega" fortæller om krige før og nu. Bogen "Krigen i Gaza" sætter fokus på den aktuelle konflikt mellem Israel og Palæstina. Og bogen "Første Verdenskrig" fortæller om verdenskrigen tilbage fra 1914. Bøgerne har lix 30 og indeholder, udover brødteksten, kortmaterialer, faktabokse og fotografier. Til bøgerne findes der elevopgaver til undervisningsbrug på mellemtrinnet
Vurdering
Det er to gode bøger, som begge kommer godt rundt om komplicerede og konfliktprægede emner og får dem præsenteret fra flere forskellige vinkler. Bøgerne har begge god faglig dybde og giver god viden både for den nysgerrige læser og i skolesammenhænge
Andre bøger om samme emne
Der findes ikke lignende bøger for børn af nyere dato om krigen i Gaza. Vil man læse mere, må man derfor vælge bøger for voksne eller bøger med nogle år på bagen som eksempelvis Israel og Mellemøsten. Vil du læse om 1. verdenskrig, kan du vælge titlerne 1. verdenskrig og 1. verdenskrig