Lektørudtalelse

Forfatter: Boy Olesen

Kort om bogen

En god fagbog for 8-11-årige, hvor man kommer godt omkring cykelrytteren Mads Pedersen - hans opvækst, interesser og cykelkarriere

Beskrivelse

Bogen begynder med en situationsbeskrivelse af VM i landevejscykling i 2019, hvor sprinteren Mads Pedersen vinder og bliver verdensmester. MP's cykelmeritter med bl.a. sejre i store etapeløb beskrives og ligeledes fortælles det, at MP også er meget glad for biler. MP bor i Schweiz,hvor der er gode træningsmuligheder, da Alperne ligger tæt på. Fx trænede han med Mattias Skjelmose, hvor de kørte i 7 timer med en gennemsnitshastighed på 37 km/t. Pressen er altid til stede og stiller mange spørgsmål og tager mange fotos - det er en del af at være professionel cykelrytter. Løbende gennem bogen er der generelle beskrivelser i forhold til cykelsport: Præsentation af de tre typer cykelsport, de forskellige trøjer i Tour de France, et afsnit om børn og cykling og tips til cykeludstyr

Vurdering

En rigtig god og velskrevet bog, der på bedste vis tager hensyn til de unge læsere ved ikke at have for meget tekst på hver side, og ved at skrive i hovedsætninger. Bogens illustrationer er flotte farvefotos, der spiller rigtig godt sammen med teksten. Det er værd at fremhæve kapitlet om Jonas Vingegaard, som er en god ven af MP. Det bekræfter at man godt kan være gode venner og kolleger selvom man kører på forskellige hold

Andre bøger om samme emne

 Jonas Vingegaard er en anden letlæst fagbog om en kendt dansk cykelrytter