Lektørudtalelse
Kort om bogen
Realistisk ungdomsbog om SoMe. Om at finde ud af hvilken side man er på, både når det handler om veninder, og om hvem man er forelsket i. For unge fra 13-16 år
Beskrivelse
I Laura og Jasmins 9.klasse skal de lave gruppearbejde om sociale medier, og de skal efter en uge fremlægge argumenter for og imod sociale medier. Laura har lyst til at synge og være mere udadvendt, men har ikke lyst til at være i centrum, hun hjælper derfor Jasmin med at lave godt content til Jasmins profil. Laura er forelsket i Ida fra klassen, men det er ikke meningen nogen skal vide det. Det hele bliver kaos, da Jasmin "kommer til" at afsløre Lauras største hemmelighed
Vurdering
En ungdomsroman, der kommunikerer lige i øjenhøjde, både med hensyn til emnet SoMe og romanens sprog. Det kan være svært at følge med i de forskellige alliancer mellem personerne i bogen, men dét er måske også netop en af pointerne i fortællingen. Livet i Lauras og Jasmins forskellige familier og på SoMe følges tæt, med fine beskrivelser af de faldgruber og uligheder der findes i forskellige familiestrukturer. Vinklen med en spirende lesbisk forelskelse er nænsomt og fint fortalt
Andre bøger om samme emne
Om at blive udleveret på SoMe er fx Tre-to-en - Lulu er nøgen. Der er mere om spirende lesbisk kærlighed og sociale medier i Bianca Bates' unik - Alma