Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Da Ashlyn Mayson vågner op efter en vild bytur i Vegas og har giftet sig med Dillon, hendes nye chef i tandlægeklinikken, fortryder hun straks. Men Dillon har ikke tænkt sig at slippe sin smukke, skøre og temperamentsfulde kvinde og måske er hun faktisk også ret vild med ham. 8. del af "Indtil"-serien. For alle der elsker sexede romancer fyldt med stædige alfa-hanner

Beskrivelse

Ashlyn elsker sit selvstændige liv, hvor hun godt nok dater, men bestemt ikke har tænkt sig at slå sig ned og stifte familie. Da Dillon køber den tandlægeklinik, hvor Ashlyn arbejder, kan hun næsten ikke få øjnene fra denne lækre, men meget irriterende og dominerende mand. Dillon inviterer Ashlyn med på en stor tandlægekonference i Vegas og de gifter sig under en heftig bytur. Ashlyn er mest stemt for at få ægteskabet annulleret, men Dillon har ikke tænkt sig at give op. Ikke en gang da hverdagen rammer efter nogle sexede dage i Vegas. Nu skal de bare stå fast over for Ashlyns vrede forældre, Dillons sindssyge eks-forlovede og en vanvittigt voldtægtsmand, der er ude efter Ashlyn

Vurdering

Her er masser af hot sex og kontrollerende mænd, nøjagtigt som i forfatterens øvrige bøger. Læseren forventes her i 8. del at kende formatet og personkredsen, der bruges ikke meget energi på at sandsynliggøre den omgivende handling. Men skidt med det, hvis man er til sexede, dominerende alfa-hanner

Andre bøger om samme emne

Nyd også Abby Glines' serie "Rosemary Beach", der starter med Alt for mange hemmeligheder