Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Minka Jensen

Kort om bogen

Har USA kurs mod et fascistisk regime? Donald Trump har aktiveret radikale højreorienterede kræfter i det amerikanske samfund. Deres erklærede mål er blandt andet at styrte staten. Regin Scmidt analyserer historien og udviklingen af fascismens karakter i USA. For politisk og historisk interesserede

Beskrivelse

Lektor i historie Regin Schmidt dykker ned i den særlige fascisme, der har udviklet sig i USA siden 1920'erne. Stiftelsen af organisationer som det andet Klu Klux Klan og American Legion og 1930'ernes nazistiske grupper som German-American Bund startede en bevægelse, der først og fremmest var samfundsbevarende. I 1960'erne opstod begreber som white power og christian identity, der stod som en højreradikal modpol midt i perioden med voldsomme menneskerettighedskampe i et skarpt raceadskilt USA. I dag søger bevægelsen ikke at bevare, men revolutionere samfundet, kulminerende med stormen på Kongressen i 2021. Gennem en historisk gennemgang kortlægges den amerikanske fascisme

Vurdering

Velskrevet historisk gennemgang af fascismens udvikling i USA. Den giver seriøse svar på, hvordan højreradikalismen har udviklet sig til det, den er i dag. Det er et emne, som har stor betydning, ikke blot for USA, men også for den internationale udvikling. Derfor er nuancerede analyser og undersøgelser, som den Regin Scmidt kommer med her, utroligt vigtige

Andre bøger om samme emne

 Fascisme - en advarsel og Trumps kontrarevolution beskæftiger sig ligeledes med fascisme i USA