Lektørudtalelse
Kort om bogen
Medrivende historisk roman, der udspiller sig i Nordtyskland i den tidlige efterkrigstid efter 2. verdenskrig. Fortællingen følger en ung, dansk radiooperatør, som rekrutteres af den britiske overvågningstjeneste i jagten på en gruppe eksilnazister, der vil indføre Det Fjerde Rige. For læsere af spændingsromaner
Beskrivelse
Semibiografisk historisk roman baseret på virkelige hændelser. For at finansiere opbygningen af Det Fjerde Rige, planlægger nazisterne at hæve en mini-ubåd, der ligger dybt nede på bunden af den store "Plöner" sø i Nordtyskland. Ubåden er fuld af kostbarheder, der blev stjålet under krigen fra et stort antal uskyldige krigsfanger. Men en dansk radiooperatør og dykker arbejder tæt sammen med den britiske overvågningstjeneste for at stoppe nazisterne. Bogen afsluttes med et efterskrift samt et afsnit om henholdsvis Tysklandsbrigaden og Holocaust. Åge Skjelborg (f.1932) har fx også udgivet Vand under neglene
Vurdering
Underholdende historisk roman, baseret på forfatterens egne erindringer og dagbogsnotater fra tiden, hvor han selv arbejdede i Tysklandsbrigaden. Dette bibringer fortællingen en mærkbar grad af autenticitet. Sproget er til tider rodet, men glimrer momentvist i smukke, sanselige formuleringer. Kapitlet "Hovedsporet" indeholder en uheldig årstalsmæssig fejl, da det nævnes at en "nazikvinde" døde i 1985
Andre bøger om samme emne
Spændingsromanen Wienerringen af Jens Henrik Jensen handler ligeledes om jagten på en naziskat