Lektørudtalelse

Forfatter: Hamide Kara

Kort om bogen

Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister, kultur- og kirkeminister, samt partiformand for Det Konservative Folkeparti dykker ned i ytringsfrihedens og demokratiets historie. Han skriver, at demokratiet er udfordret. For samfundsinteresserede læsere

Beskrivelse

Per Stig Møller skriver at forudsætningen for at bevare og udvikle et demokrati er ytringsfriheden, uden demokrati ingen ytringsfrihed og uden ytringsfrihed intet demokrati. "Alle sagers moder. Sagen om Sokrates", "Erasmus og satirens gennembrud", "Holberg og moderation", "Tanken er fri eller er den?", "Demokratiet på vildveje" er nogle af bogens overskrifter. Møller skriver, at det er tid til at beskytte demokratiet, medierne, ytrings- og pressefriheden, da det alt sammen kan blive ophævet og at det afhænger af, hvordan det går med tankefriheden. Med eksempler fra USA især, berøres også minoriteters rolle for demokratiers udfordringer og beståen

Vurdering

En interessant debatbog hvor historiske eksempler bruges til at vise, hvordan løgne, misinformation og censur kan udfordre og splintre demokratier. Forfatterens omfattende viden indenfor historie og litteratur er ikke til at tage fejl af og ej heller bekymringen for, hvorvidt ytringsfriheden vil kunne bevares i takt med opretholdelsen af multikulturelle samfund

Andre bøger om samme emne

Af andre lignende bøger findes: Ytringsfrihed - fra Sokrates til sociale medier, Afmagt og ære og Generation krænket