Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Paedyn bliver, efter at have reddet Ilyas prins, optaget i den nådesløse konkurrence Udrensningen, men som Ordinær, en uden evner, kan det være svært at vinde, når alle modstanderne har magiske kræfter. Fantasy for læsere fra 13 år og opefter

Beskrivelse

"Powerless" handler om den evneløse pige, Paedyn, der bliver optaget i Udrensningen - en konkurrence hvor kun den stærkeste overlever. Problemet er, at alle dem hun skal kæmpe overfor har magiske evner, og hvis de opdager at Paedyn ingen har - vil hun blive dømt til døden. Hun bliver uventet venner med de to prinser, Kitt og Kai, der hver især har får en rolle at spille i hendes liv. Dog lurer Modstandsbevægelsen lige under overfladen, og da Paedyn får mulighed for hævn, tager hun den. Men intet er gratis, og prisen er måske for høj. "Powerful" foregår parallelt med "Powerless" og følger Paedyns veninde Adena, der kæmper for overlevelse efter Paedyn er blevet optaget i Udrensningen. Adena møder smeden Mak, der har brug for hjælp, men Mak har sine egne hemmeligheder og en skjult dagsorden

Vurdering

Serien er meget populær på BookTok, og det er godt at den endelig er blevet oversat til dansk. Historien er spændende, hæsblæsende og fuld af overraskelser og forfatteren har formået at skabe et helstøbt univers, man bliver suget ind i

Andre bøger om samme emne

 Dødsspillet og Caraval har også en dødelige konkurrence som omdrejningspunkt. The inheritance games - arvingerne har også et konkurrenceelement