Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Minka Jensen

Kort om bogen

Historien om de danske mænd, der frivilligt gik i krigstjeneste for tyskerne under 2. verdenskrig, men som fortrød og deserterede. Nogle lykkedes det at flygte, andre blev fanget og dømt - nogle til fangelejre, andre til døden. For historisk interesserede læsere

Beskrivelse

På baggrund arkivmateriale, fortæller museumsinspektør Dennis Larsen skæbnehistorier om danskere, der meldte sig til tysk tjeneste. Dem var der en del af, men der var også nogle af dem der fortrød og forsøgte at desertere. Mens nogle var heldige og slap væk, blev andre fanget, retsforfulgt og dømt. En del af dem endte i fangelejre og straffebataljoner. Andre blev dømt til døden og henrettet. I bogen dykker Larsen ned i de forskellige personers sager. Biografiske oplysninger, hvis disse er tilgængelige og deres vej ind i tysk krigstjeneste, skildres og sættes i kontekst til motiver, bevæggrunde og beslutninger hos den enkelte soldat. Derefter gives der indsigt i flugt, tilfangetagelse, retssag, dom og det videre forløb. For at uddybe formidlingen om personer og deres skæbne, er der suppleret med breve, retsdokumenter og citater

Vurdering

Spændende og meget nærværende skildring. Sproget og brugen af breve, giver formidlingen en meget menneskelig og nøgtern vinkel. At fokus er på dem, der først meldte sig til tysk tjeneste, men efterfølgende deserterede, er ikke afdækket så meget

Andre bøger om samme emne

 Troskab og Schalburg omhandler ligeledes danske frivillige i tysk militærtjeneste