Lektørudtalelse
Kort om bogen
En poetisk beretning om kærlighed og kaos mellem to mennesker. Havet bliver en allegori på følelserne, der både kan være blide krusninger og bidske brodsøer. For læsere af ny dansk lyrik
Beskrivelse
Nanna Lundgaard Arbøl balancerer mellem poesi og prosa i sin beskrivelse af hjertesorg, hvor kærligheden, ligesom havskum, er noget midlertidigt, der er svært at fastholde. Hun har også udgivet KamillekraterBegge bøger har samme tema, de kan læses uafhængigt af hinanden, men kan også supplere hinanden i undersøgelsen af forlist samhørighed mellem et du og et jeg. Citat: "Havskummet bærer mit liv med sig / og jeg kan høre din latter / resonere i min lille tidslomme / Og det gør mig lykkelig / lige nu"
Vurdering
Letgenkendelige sproglige billeder på hjertesorg, der illustreres i både poesi og prosa, med havet som dekorativ kulisse og ophav. Bogen er tilgængelig og umiddelbar og kan give refleksion over savn og bristede drømme for alle. Den grafiske forside af Erna Ahmetspahic Juhl er utrolig smuk
Andre bøger om samme emne
Signe Gjessing skriver, på en noget mere udfordrende vis, også en blanding af poesi og prosa i I kan da også bare skrive om stjernerne!