Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Lee Stone har totalt styr på karrieren som kommunikationsdirektør for et fremadstormende elbilsfirma. I fritiden kalder hun sig Stoner, drikker lidt for meget og binder sig aldrig til en mand. Nu skal hun arbejde tæt sammen med sin ekskæreste for at få et vigtigt lovforslag stemt igennem. For alle, der elsker romances

Beskrivelse

Lee Stone har oplevet alt for mange utro mænd, og da hun mistænkte universitetskæresten Ben for at være hende utro, tog hun en grusom hævn uden at vide, at hun i virkeligheden tog fejl. 5 år senere knokler Lee for at få vedtaget et lovforslag, der vil gavne både miljøet og det firma, hun arbejder for. Desværre indebærer lobbyarbejdet, at hun skal arbejde tæt sammen med Ben. Hun vil gøre alt for at få lovforslaget stemt igennem, men hun har ikke tænkt sig at lade sig overbevise om, at hun tog fejl for 5 år siden. Heldigvis har Ben en nye kæreste, så det kan i hvert fald ikke gå galt igen? Dog er Ben den eneste, som kan se ind bag alle hendes forsvarsværker og tiltrækningen mellem dem er bestemt ikke forsvundet

Vurdering

Amerikansk politik kombineres her med en voksen enemies-to-lovers-romance. Den iltre Lee er ikke voldsomt nuanceret, til gengæld er Ben vanvittigt tilgivende. Måske knap så troværdigt, men underholdende er det. Forfatterens bøger er ikke tidligere udkommet på dansk

Andre bøger om samme emne

Ali Hazelwood skriver også romances med stærke kvinder, som ofte må kæmpe for deres ret. Læs fx Hader at elske dig