Lektørudtalelse
Kort om bogen
Ved krisecentret Solhjemmet findes en ung kvinde tortureret og myrdet på bestialsk vis. Da endnu et offer dukker op, må de to politiefterforskere Laura Westfald og Jesper Poulsen tage utraditionelle metoder i brug i jagten på en gerningsmand, der synes at vide alt om dem. For læsere af spændende, danske krimier
Beskrivelse
Laura Westfald er specialist i it-kriminialitet og en af de dygtigste på sit felt. Hun har sygeorlov, men inviteres ind i efterforskningen. Sammen med kollegaen Jesper Poulsen, involveres hun i den gruopvækkende sag om en seriemorder, der lemlæster og myrder kvinder. De dræbte kvinder har det til fælles, at de alle på et tidspunkt har fået foretaget en abort. Sagen trækker tråde langt ind i både Lauras og Jespers liv, som snart er i overhængende fare. Romanen er baseret på filmen af samme navn, efter idé af skuespiller og instruktør Julie Rosenstand Ølgaard (f.1981). Inger Gammelgaard Madsen (f.1960) står bag flere andre kriminalromaner, fx Stemmen fra jorden
Vurdering
Utroligt vellykket kriminalroman, med et intenst spændende handlingsforløb og plot. Fortællingen er velskrevet, med et godt tempo og en støt stigende spændingskurve. Karaktererne har noget på spil hver især, og de skiftende synsvinkler i historien giver et dybere indblik i deres tanker og handlemønstre. En helstøbt kriminalroman med psykologisk nerve, der vil underholde alle krimilæsere
Andre bøger om samme emne
For læsere af fx Lotte Petri Tandsamleren