Lektørudtalelse
Kort om bogen
Det er rart at gøre andre glade ved at hilse på dem eller sige noget sødt. Lær om venlighed og god opførsel med Mumi, Lille My og vennerne i Mumidalen. Papbog for 1-3-årige
Beskrivelse
Tre papbøger i serien "Lær med Mumi og Lille My". "Lær nogle søde ord at kende" kombinerer hverdagssituationer og ord/udtryk, der er gode at kende, hvis man vil være høflig, glæde andre og udvise god opførsel. Det kan fx være at hilse på andre, kunne undskylde, give komplimenter og vise taknemmelighed. I "Leg med Mumi og Lille My" leger Mumi, Lille My og andre figurer fra Mumi-universet fangeleg, kongens efterfølger, sjipper, samt gemmeleg, og Mumimor gør rengøring til en leg for alle. "Lær vejret at kende" viser, hvad de forskellige karakterer i Mumidalen finder på, når det er solskin, tåget, blæsende, regner og tordenvejr. Der er altid noget at give sig til uanset vejret
Vurdering
Solide papbøger, som for de mindste vil være det første møde med Mumi-universet. Det forklares ikke, hvem de forskellige figurer er og hvad deres karaktertræk er. Teksten er enkel med 1-2 linjer på hver side, og billedsiden er tro mod Tove Janssons originale illustrationer
Andre bøger om samme emne
Andre bøger vejret, er fx Emil i sol og regn og Pan leger ude. Små venner, Spise og lege og Totte og Lotte leger ude handler om at lege. Lær om god opførsel i Anna siger tak og Den lille bog om omsorg, som dog er fra 3 år